90-årig kvinde lukkede tricktyv ind i sit hjem

Tricktyv sagde, han skulle efterse radiatorerne, men stjal kontanter fra 90-årig kvinde

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

En 90-årig kvinde blev lørdag 11. september klokken 11.00-11.30 udsat for tricktyveri i sit hjem på Vibyvej i Åbyhøj.
En ukendt gerningsmand ringede på døren og meddelte, at han skulle efterse hendes radiatorer. Efterfølgende afledte hans kvindes opmærksomhed og stjal et mindre kontantbeløb fra en kommode. Herefter forlod manden hurtigt stedet.
Vicepolitikommisær ved Østjyllands Politi, Tommy Byrial Jørgensen, opfordrer ældre borgere til at være varsomme med, hvem de lukker ind i deres hjem.
"Der har desværre været en del tricktyverier i den seneste tid, hvor gerningsmændene udgiver sig for at være håndværkere, hjemmehjælpere, sygehjælpere osv., og desværre lukker de ældre dem ind i deres hjem. Vi vil gerne opfordrer dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de bare lukker dem ind i hjemmet og lige spørge sig selv, om der for eksempel er noget galt med mine radiatorer, og hvad er sandsynligheden for, at der kommer en håndværker en lørdag formiddag," siger han.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand
ca. 40-50 år,
ca. 160 cm. høj
alm. bygning
Sorthåret

Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf.nr.: 87 31 14 48.

null

Publiceret 12 September 2010 15:00