(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

17-årig smadrede kæben på avisbud

26-årigt avisbud fik smadret kæben af påvirket 17-årig

Et 26-årigt mandligt avisbud på avis-omdeling i Holte fik tidligt lørdag morgen smadret sin kæbe af en aggressiv og stærkt påvirket 17-årig ung mand fra Trørød.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi lørdag til lokalavisen.dk

Voldsmand forlod fest

Sagen tog sin begyndelse klokken 04.37, da bekymrede festdeltagere fra en privat fest på Søllerødgårdsvej i Holte alarmerede Nordsjællands Politi, da man opdagede, at en af festdeltagerne, en 17-årig mand fra Trørød, pludseligt var sporløst forsvundet.

En eftersøgning af den unge mand gav umiddelbart ikke noget resultat, men det varede ikke længe, før Nordsjællands Politi modtog en anmeldelse om grov vold mod et 26-årigt avisbud, der skulle være forøvet af den efterlyste 17-årige unge mand.

Det 26-årige offer fra Nærum var på sin avisrute i Holte blevet passet op af den påvirkede 17-årige voldsmand, der havde slået ham i hovedet med en jerngenstand, som politiet vurderer var en håndvægt.

Det uskyldige avisbud fik ved det umotiverede og grove gade-overfald brækket kæben to steder.

Nordsjællands Politi fandt efter kort tids efterforskning frem til den 17-årige mand, der efter overfaldet på det uskyldige avisbud, var taget hjem til sin mor på Kohavevej i Trørød.

Kan få op til seks års fængsel

En patrulje troppede derefter op på den voldsmandens adresse på Kohavevej i Trørød, hvor den 17-årige voldsmand blev anholdt klokken 07.25, sigtet efter straffelovens paragraf 245 om kvalificeret vold, der tages i anvendelse, når volden er af særlig rå eller brutal karaktér, og når der, som i dette tilfælde, også er taget slagvåben i anvendelse.

Straffelovens paragraf 245 kan give op til seks års fængsel.

Den 17-årige unge mand var øjensynligt påvirket af en kombination af spiritus og andre euforiserende stoffer, og han blev efter anholdelsen kørt til institutionen Sølager, der er en sikret institution for unge.

null

Publiceret 23 October 2010 16:10