E 17-årig festdeltager gik amok ved en privat fest i Greve, og truede med en kniv. Modelfoto

E 17-årig festdeltager gik amok ved en privat fest i Greve, og truede med en kniv. Modelfoto

Knivbevæbnet 17-årig gik amok ved fest

Ung mand gik amok ved privatfest i Greve

En kun 17-årig ung mand gik lørdag nat fuldstændig amok ved en privat fest i Greve, hvor han blandt andet truede en af de andre festdeltagere med en kniv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi søndag til lokalavisen.dk

Af ukendte årsager var den 17-årige mandlige festdeltager fra Karlslunde gået grassat, og han prøvede at få startet et slagsmål med flere af de øvrige festdeltagere.

Dette fik klokken 01.18 en af de tilstedeværende gæster til at alarmere Midt- og Vestsjællands Politi for at anmode om hjælp til at få smidt den aggressive ungersvend ud.

Da patruljen ankom til adressen, fandt betjentene ud af, at gerningsmanden ydermere havde truet en af de andre festdeltagere med en kniv.

Den ophidsede 17-årige gerningsmand blev derfor anholdt og taget med på politistationen, hvor han overnattede i detentionen.

Den 17-årige mand blev i løbet af søndagen afhørt i sagen og sigtet for de trusler, som han havde fremsat under de natlige tumulter ved den private fest.

null

Publiceret 24 October 2010 18:13