En ambulancehelikopter fløj søndag formiddag en kvæstet 25-årig kvinde til Rigshospitalets Traumecenter, efter at hun var blevet påkørt af en mandlig sprit-bilist. Arkivfoto.

En ambulancehelikopter fløj søndag formiddag en kvæstet 25-årig kvinde til Rigshospitalets Traumecenter, efter at hun var blevet påkørt af en mandlig sprit-bilist. Arkivfoto.

Spritbilist stak af fra fastklemt kvinde

27-årig mandlig bilist fra Lejre stak af fra trafikuheld

En 25-årig kvindelig bilist blev søndag morgen på Skibbyvej ved Krogstrup påkørt af en spiritus-påvirket mandlig bilist, der efterfølgende stak af fra uheldet, selvom kvinden sad fastklemt i sin bil.

Kørte over i modsat vejbane

Uheldet skete kort før klokken 09.00 søndag morgen, hvor en 27-årig mandlig bilist i en stjålet varevogn kom kørende sydover ad Skibbyvej i retning mod Skibby.

Ved Krogstrup, kort før Skibby, kom manden af endnu ukendte årsager over i den modsatte vejbane, hvor han bragede ind i kvinden, der ikke havde mulighed for at undgå påkørslen.

Den 25-årige kvindelige bilist fra Roskilde blev fastklemt ved sammenstødet, og sad dermed hjælpeløs tilbage i sin bil, mens den mandlige modpart stak af fra ulykken.

På vagtcentralen hos Nordsjællands Politi blev man alarmeret klokken 08.56, og sendte derefter redningsmandskab til ulykkes-stedet.

Fløjet til Rigshospitalet

Da kvinden var teknisk fastklemt, blev redningsmandskabet nødt til at skære taget af kvindens bil, for at undgå at påføre hende yderligere skader, når hun blev taget ud af bilen.

Hun blev efterfølgende fløjet med akut-helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hun blev indlagt.

Hun slap dog forholdsvist heldigt fra uheldet, og har ikke været i livsfare.

Flugtbilist sov i et busskur

Vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi oplyser til lokalavisen.dk, at den 27-årige mandlige bilist, der flygtede fra ulykken, senere blev anholdt af Nordsjællands Politi efter tip fra borgere, der havde set manden sidde og sove i et busskur få hundrede meter fra ulykkes-stedet.

Dan Houtved: "Manden havde flere skader på knæene, der kunne tyde på, at han har været indblandet i en trafik-ulykke."

Politiet har derfor en stærkt begrundet mistanke om, at man har anholdt den rette mand.

Søndag aften havde det endnu ikke været muligt for Nordsjællands Politi at afhøre manden, der stadig lå til afrusning i detentionen på politigården.

Det oplyser vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi søndag til lokalavisen.dk

null

Publiceret 24 October 2010 20:20