Den lille kat var formentlig død, før den fik hugget eller skåret hovedet af. Foto: Nordsjællands Politi

Den lille kat var formentlig død, før den fik hugget eller skåret hovedet af. Foto: Nordsjællands Politi

Rystende billeder:

Lille kattekilling halshugget

Ældre kvinde fandt halshugget kat i sin baghave

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det var et barbarisk syn, der mødte en ældre kvinde, da hun onsdag morgen trådte ud i sin baghave i bebyggelsen Skodsborg Strandhave i Skodsborg.

Ukendte gerningsmænd havde i løbet af natten smidt en død kattekilling i hendes have. Kvinden ringede straks efter viceværten, der kunne konstatere, at den lille kat manglede hovedet.

Se billeder af den halshugget kat i 'Billedgalleri' nederst i artiklen - vi skal advare mod meget stærke billeder

"Vi er slet ikke i tvivl om, at hovedet er blevet skåret eller hugget af. Det er et meget rent snit, der er foretaget med en kniv eller en skarp økse, og hvis det eksempelvis havde været en ræv, der havde flået hovedet af den, ville snittet ikke være så rent og lige," fortæller politiassistent Lars Thomsen fra Nordsjællands Politi.

Hovedet er væk
Politiet har forgæves ledt efter kattekillingens hoved i området omkring Skodsborg Strandhave.

"Vi kan desværre ikke identificere ejeren, når vi ikke kan finde hovedet, og derfor vil vi meget gerne høre fra folk, der kan fortælle os, hvad der er sket med den," siger Lars Thomsen.

Se billeder af den halshugget kat i 'Billedgalleri' nederst i artiklen - vi skal advare mod meget stærke billeder

Straffes

Katten har formentlig været død, inden den har fået skåret hovedet af, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven, der kan straffes med bøde eller i værste fald fængsel, fortæller Lars Thomsen.
Den lille kat er formentlig mellem fire og fem måneder gammel. Den er sort, har hvide poter og hvide aftegninger på brystet og maven.

Oplysninger i sagen kan gives til Vivi Bjørnøe hos Nordsjællands Politi på telefon 48 26 14 48.

Katten blev fundet smidt på en terrasse i Skodsborg Strandhave onsdag morgen. Foto: Nordsjællands Politi

Katten blev fundet smidt på en terrasse i Skodsborg Strandhave onsdag morgen. Foto: Nordsjællands Politi

Publiceret 29 October 2010 11:14