Svensker spyttede betjent i hovedet

Opførte sig truende både over for togpersonale og politiet

Lørdag eftermiddag måtte politiet hive en 55-årig svensker af Kystbanetoget i Skodsborg, efter at han tidligere havde teet sig truende over for togpersonalet, da toget havde været i Humlebæk.
Manden blev anholdt og taget med på politistationen, men det syntes han heller ikke om og spyttede derfor en politimand i ansigtet. Svenskeren fik derfor også en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.

Publiceret 01 November 2010 13:37