Flaget gik på halv på 15-årige Heidis skole efter dødsulykken.

Flaget gik på halv på 15-årige Heidis skole efter dødsulykken.

Dødsulykke:

Kvinde fortsat i koma

En 47-årig kvinde, der tirsdag aften blev hårdt kvæstet i en dødsulykke mellem Frederikssund og Slangerup, ligger fortsat i koma på Rigshospitalet.
Det oplyser vicepolitikommissær Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen:
"Vi har ikke fået nye oplysninger i løbet af dagen, så hendes tilstand er så vidt vi ved den samme: at hun er i koma, men uden for livsfare" siger Carsten Spliid.
Senere i dag får politiet en status på kvindens tilstand fra Rigshospitalet.
Den 47-årige kvinde blev alvorligt kvæstet i den ulykke, der kostede 15-årige Heidi og 18-årige Bjørn Larsen livet.
Ifølge politiets oplysninger foretog den unge chauffør en u-vending på Hørup Skovvej og blev midt i manøvren påkørt af den 47-årige kvinde.
De to unge blev dræbt på stedet, mens den hårdt kvæstede kvinde nåede at oplyse sit navn og telefonnummer til redningsmandskabet, inden hun gled over i bevidstløshed.

Publiceret 03 November 2010 15:45