20-årig slået ned ved hæveautomat

Det kan være farligt at hæve penge - det måtte en 20-årig århusianer sande onsdag

Natten til torsdag klokken 02 var en 20-årig århusianer i gang med at hæve penge ved Danske Banks automat på Skt. Clemens Bro i Århus C, da han pludselig blev overfaldet af en mand, der havde luret hans pinkode.
Den 20-årige mand blev slået i jorden med knytnæveslag, hvorefter overfaldsmanden hævede 1000 kroner, inden han stak af.
Han beskrives som:
Mand med anden etnisk baggrund
18-25 år
cirka 180 cm
spinkel af bygning
karseklippet, sort hår
Den 20-årige fik rødmen omkring sit venstre øje efter slagene, og skyndte sig efter overfaldet tilbage til sine kammerater, der ventede på ham ved åen, hvor de var i byen for at hygge sig.
Egentlig ville han hæve penge ved automaten i nærheden af åen, men den virkede ikke, og derfor valgte han at gå op på Skt. Clemens Bro, hvor han så blev overfaldet og frarøvet 1000 kroner.

null

Publiceret 04 November 2010 14:45