Politiet finkæmmer Nordea i Slangerup for spor efter røveriet torsdag aften. Foto: Jacob Damkjær Nielsen

Politiet finkæmmer Nordea i Slangerup for spor efter røveriet torsdag aften. Foto: Jacob Damkjær Nielsen

Pistolmand plyndrede Nordea

Bankrøver slog til mod Nordea i Slangerup ved 17.30-tiden torsdag aften

Af
Af Kim Belmark og Jacob Damkjær Nielsen

Politipatruljer og politihunde jagede torsdag aften en mand, som ved 17.30-tiden plyndrede Nordea på Brobæksgade 12 i Slangerup. Dermed varr den hårdt plagede lille nordsjællandske by igen udsat for røveri.

Bankrøveren truede med en lille pistol, og han fik udleveret et ukendt beløb i en pose. Han løb fra stedet.

Få minutter efter, at de første patruljer ankom, fandt man en pose med en del af byttet fra bankrøveriet. Også den pistol, manden brugte, blev fundet.

Politihunde sporede røveren til Møllehaven syd for banken. Derefter løb røveren dog mod nord, hvor hundene var i hælene på ham.

Der er følgende signalement af bankrøveren: Udlænding, der havde et rødt tørklæde for ansigtet under bankrøveriet. 170 cm høj, almindelig af bygning. Mørkt hår og mørke øjne. Klædt i en hvid t-shirt oven på en sort t-shirt.

null

Publiceret 04 November 2010 17:57