Ægtepar udsat for tricktyveri

To kvinder forsvandt med guldsmykker fra smykkeskrin

Af
Af Hanne Vammen

I aftes mellem kl. 18.15 og 18.20 blev en 73-årig kvinde og hendes mand udsat for et tricktyveri i deres hjem på Stampesvej i Viby.
To kvinder ringede på døren og talte sig adgang til boligens stue ved at sige, at én af dem havde lejet et værelse ovenpå. Imens skaffede en tredje person sig adgang til soveværelset og tømte et smykkeskrin for guldsmykker.
Kvinderne bliver beskrevet som:
A: Udenlandsk, 140-150 cm., buttet, mørkt langt hår sat op i hestehale, smykkesten i overlæbe. Iført hvid jakke og bar på en grøn plastic pose. Talte godt dansk og sagde, at hun hed Pernille og havde lejet et værelse ovenpå.
B: Udenlandsk, meget mørk, 190 cm., højgravid. Iført skørter og tørklæde. Ingen særlige kendetegn. Talte kun tysk.
Eventuelle oplysninger til Østjyllands Politi på telefon 114.

null

Publiceret 07 November 2010 12:00