Betjent fik knytnæveslag under masseslagsmål foran bar

Fire mænd anholdt i forbindelse med slagsmålet

Af
Af Hanne Vammen

Et større slagsmål opstod mellem nogle unge mennesker og dørmænd foran indgangen til en bar på Åboulevarden i Århus natten til søndag klokken 02.14.

I forbindelse med slagsmålet blev to mænd på 32 og 30 år anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da de nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet, oplyser Østjyllands Politi.
En 23-årig mand blev desuden anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand, idet han tildelte én af betjentene et knytnæveslag i ansigtet. Den 23-årige blev løsladt efter afhøring.
En 18-årig mand blev også anholdt sigtet for at fornærme én af betjentene. Den 18-årige blev også løsladt efter afhøring.

null

Publiceret 07 November 2010 14:14