Foto: Weapons Universe

Foto: Weapons Universe

Unge bevæbnede mænd taget i visitations-zoner

Unge bevæbnede mænd taget i nyligt indførte visitations-zoner i nordsjælland

To bevæbnede unge mænd med indvandrer-baggrund blev i weekenden taget i Helsingør for ulovlig våbenbesiddelse i de af Nordsjællands Politi nyligt indførte visitations-zoner.

Havde slagvåben i bilen

Fredag aften ved 19.45-tiden foretog betjente fra Nordsjællands Politi således en visitation af nogle unge mænd, der opholdt sig i deres biler på parkeringspladsen ved Helsingør Gymnasium på Borgmester P. Christensensvej.

Her fandt betjentene et langt aluminiumsrør i en ung 19-årig mands bil.

Den 19-årige mand, der er fra Helsingør, indrømmede overfor politiet, at aluminiumsrøret var tænkt som et våben, og han fortalte betjentene, at han havde medbragt det i bilen "for at kunne forsvare sig."

Manden blev derfor klokken 19.47 sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af et ulovligt slagvåben.

Taget med knojern

Lørdag aften ved 22.40-tiden var betjente fra Nordsjællands Politi atter ude på kontrol i visitations-zonerne, og endnu engang fandt man en bevæbnet ung mand.

Manden holdt parkeret med sin bil på parkeringspladsen ved Meretecentret på Egevænget i Helsingør.

Den 20-årige mand fra Espergærde viste sig at være i besiddelse af et knojern.

Nordsjællands Politi sigtede derefter klokken 22.42 den 20-årige mand for overtrædelse af våbenloven.

Det oplyser vagtchef Bruno Witting-Hansen fra Nordsjællands Politi søndag til lokalavisen.dk

null

Publiceret 07 November 2010 19:48