Falck var hurtigt på stedet, og det gik let med at få slukket branden. (foto: Daniel Christofte)

Falck var hurtigt på stedet, og det gik let med at få slukket branden. (foto: Daniel Christofte)

Familie på tre i brændende bil

Mercedes brød i brand på Frederikssundsvej i Ølstykke lørdag eftermiddag

Kort efter klokken 17.30 lørdag fik Falck en alarm på ild i en bil på Frederikssundsvej. Den holdt i retning mod København.
Bilen, en Mercedes af klassen A, var brudt i brand, mens den kørte mellem krydset ved Ring Syd og krydset ved Frode Fredegodsvej i Ølstykke.
Falck var hurtigt på stedet og fik slukket branden. Samtidig blev det inderste spor i retning mod København spærret af.
"Det var en en familie på tre, der kørte i bilen, som var en lånebil. De havde været på besøg i Frederikssund, og var på vej hjem, da bilen brød i brand," fortæller beredskabsinspektør Jan Corfitz fra Egedal Kommune til Lokalavisen Egedal.
"Moderen fortæller, at hun syntes, det lugtede af røg, og heldigvis kom hele familien ud af bilen uden skader. For en sikkerheds skyld sendt vi dog datteren til observation for røgforgiftning," fortæller Jan corfitz.
Falck og beredskabet var i øvrigt usædvanligt hurtigt fremme, fordi de gik og ryddede op på Falck-stationen i Stenløse efter arrangementet "brandmand for en dag".

Der er endnu ikke nogen melding om, hvorfor der gik ild i bilen. (Foto: Daniel Christofte)

Der er endnu ikke nogen melding om, hvorfor der gik ild i bilen. (Foto: Daniel Christofte)

Publiceret 08 November 2010 08:20