29 års fængsel til tre mænd for narkosalg

De to bagmænd i stor østjysk narkosag har fået 11 års fængsel, mens en tredje mand har fået syv års fængsel

Tre mænd har i dag fået lange fængselsstraffe for at sælge og besidde store mængder heroin og kokain.
De to bagmænd på 38 og 41 år har fået en dom på 11 års fængsel, og en 29-årig mand skal syv år i fængsel, lød dommen i Århus Byret. Den 41-årige modtog dommen, mens de to andre overvejer at anke dommen.
De tre mænd blev alle dømt for salg af 10 kilo heroin/kokain samt for besiddelse af 3,2 kilo heroin og 1,1 kilo kokain.
"Vi er meget tilfredse med dommen, som er resultatet af en omfattende efterforskning," siger vicepolitiinspektør Brian Voss Olsen, lederaf Organiseret kriminalitet ved Østjyllands Politi.
Der er endnu syv tiltalte i sagen, som på et senere tidspunkt skal have deres sag afgjort i Århus Byret.

null

Publiceret 10 November 2010 16:01