Arkivfoto: Colourbox.

Arkivfoto: Colourbox.

Røveri:

Buschauffør truet med kniv

Maskeret mand trådte ind i bus og truede buschaufføren med kniv til at udlevere penge

Af
Af Caroline Memborg

En buschauffør fik sig en grim overraskelse, da en knivrøver trådte ind i bussen ved Topager i Hedehusene og truede chaufføren til at udlevere penge. Efter røveriet, der skete ved 21-tiden i mandags, løb den maskerede mand i ukendt retning med sit udbytte, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Gerningsmanden beskrives som cirka 180-190 centimeter høj og iført en brun/sort North Face-jakke med stor hætte og pels i kanten. Derudover bar han mørke jeans samt sorte handsker. Gerningsmandens ansigt var dækket af et sort klæde.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner. Henvendelse kan i dagtimerne på hverdage ske til vicepolitikommissær Carsten Christensen på telefon 72 58 76 40, Lokalpolitiet i Albertslund, eller på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 10 November 2010 15:11