En 39-årig måtte en tur på skadestuen og lappes sammen efter flere knytnæveslag i ansigtet. Arkivfoto.

En 39-årig måtte en tur på skadestuen og lappes sammen efter flere knytnæveslag i ansigtet. Arkivfoto.

23-årig tæskede to mænd

En 23-årig mand fra Lynge uddelte klø til to ældre mandlige bodega-gæster

En 23-årig mandlig Lynge-borger uddelte ved 01.45-tiden natten til søndag alvorlige øretæver til to ældre mænd på bodegaen Centerpoppen i Bymidten i Værløse efter et skænderi, der startede få øjeblikke tidligere.

Hvad årsagen til skænderiet var, er ikke helt fastlagt, men fakta er, at den 23-årige mand tildelte en 25-årig mand fra Farum og en 39-årig københavnsk mand flere knytnæveslag under det slagsmål, der opstod i kølvandet på skænderiet.

Slagsmålet fik en af de tilstedeværende på bodegaen til at alarmere Nordsjællands Politi klokken 01.50, og herfra sendte man en patrulje til stedet for at tage sig af de tre kamphaner.

Den 39-årige københavnske mand var endvidere kommet så meget til skade, at han senere måtte køres til behandling på skadestuen, hvor han blev lappet sammen for de skader, som han havde pådraget sig under slagsmålet med den 23-årige mand.

Den 23-årige voldsmand blev kortvarigt anholdt, sigtet for vold, hvorefter han blev afhørt.

Efter endt afhøring blev han atter løsladt.

null

Publiceret 14 November 2010 11:30