Biltyv på cykel truede bilejer med hammer

En biltyv, der blev forstyrret, truede bilejeren med en bus-hammer

Af
Grethe Bo Madsen

En århusiansk bilejer havde nær fået tæsk med en bus-hammer, da han et kvarter over otte lørdag morgen tog en biltyv på fersk gerning.
Tyven var brudt ind i hans bil, som holdt parkeret på Daugbjergvej i Århus, og havde ingen planer om frivilligt at vente på politiet. I stedet truede han med bus-hammeren og flygtede på en lyseblå damecykel med sort cykelkurv.
I farten nåede han dog at snuppe et par Seregeti-solbriller og en bil-radar med sig.
Biltyven beskrives som mand af anden etnisk oprindelse end dansk, 17-19 år, cirka 160 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført en sort vinterhue, mørkegråt halstørklæde og mørkt tøj.

null

Publiceret 14 November 2010 11:00