Den afbrændte Toyota i Kokkedal. Foto: Allan Andersen

Den afbrændte Toyota i Kokkedal. Foto: Allan Andersen

Fem rockerrelaterede mænd anholdt i Kokkedal

I forbindelse med en bilbrand i Kokkedal blev fem mænd taget med til politistationen i Helsingør

Af
Af Claus Beyer

Nordsjællands Politi blev søndag aften ved 20-tiden kaldt ud til brand i en bil i Kokkedal ved Broengen, og kort efter anholdt politiet fem rockerrelaterede mænd på grænsen mellem Kokkedal og Hørsholm, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bilen der blev brændt af var en nyere sølvgrå Toyota, og vidner oplyser, at politiet kort efter ved NGG Sportshallen ved Cirkelhuset stoppede en sort BMW med de fem anholdte.

Hos Nordsjællands Politi har pressekoordinator Henrik Suhr på nuværende ikke mange kommentar til sagen.

"Vi ved endnu ikke, om de fem mænd, der er i alderen mellem 21 til 26 år, skal i grundlovsforhør. Hvis de skal det, så bliver det inden klokken 20.20. Ligeledes kan jeg heller ikke fortælle, om et eventuelt grundlovsforhør vil blive afholdt bag lukkede dør," siger Henrik Suhr.
Lokalavisen følger sagen.

Publiceret 15 November 2010 09:00