Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kamphunde spredte rædsel blandt skolebørn

Forinden havde kamphundene skambidt en puddelhund og dens ejer

To blodtørstige kamphunde skabte rædsel blandt elever og lærere, da hundene løb rundt i den afdeling af en skole, som husede børn i 4.-6. klasse. Forinden havde de to kamphunde angrebet og skambidt en puddelhund og dens ejer.

Dramaet fandt sted mandag eftermiddag på Magleblikskolen og den nærtliggende Bjørnebakkevej i Frederiksværk.

De to angribende hunde var stukket af hjemmefra og løb rundt på Bjørnebakkevej, hvor de klokken 13.45 mandag eftermiddag gik til angreb på en 34-årig kvinde og hendes puddelhund, skriver sn.dk.
Med hjælp fra en lokal mand lykkedes det kvinden at vriste sig selv og sin puddel fri fra de to blodtørstige hunde, som angiveligt er af racen amerikansk bulldog.

Puddelen blev kørt til Frederiksværk Dyrehospital, og det forventes, at den overlever mens ejeren efterfølgende blev kørt til skadestuen.

Da politiet kontaktede den kvindelige ejer af de to hunde, valgte hun at lade hundene aflive.

Den kvindelige ejer af de to bidske hunde risikerer en sigtelse for overtrædelse af hundeloven. Det kan resultere i en bødestraf, skriver sn.dk.


null

Publiceret 17 November 2010 15:46