Tre påvirkede bilister blev taget i Greve og Solrød i går. Modelfoto: Colourbox

Tre påvirkede bilister blev taget i Greve og Solrød i går. Modelfoto: Colourbox

Sydkysten tager forskud på julepromillerne

Fire bilister knaldet i Greve og Solrød i går

Om det er tidlige julefrokoster eller bare en række tilfældige branderter, der troede de kunne slippe afsted med at køre påvirket på en fredelig torsdag, vides ikke. I går havde betjente overraskende stort held med at fange berusede bilister, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring kl. 16 anholdt politiet to mænd på Tykmosevej i Solrød: En 37-årig mand fra Solrød Strand kørte sprut i en varevogn. En 39-årig kørte bil uden at have kørekort.
Fire timer senere, gik en 41-årig mandlig bilist i fælden på Godsvej i Greve, og han blev også anholdt for at køre beruset. Hen mod kl. 02.00 stødte en patrulje så på en 23-årig bilist ved Solrød Center. Politiet mistænker ham for at være påvirket af stoffer og fik taget en blodprøve af ham.

Publiceret 19 November 2010 09:48