Modelfoto.

Modelfoto.

Politiet skriver 109 bøder i razzia

Stort antal trafiksyndere i razzia torsdag og fredag

Politiet kommer igen. Det er den sikre konklusion ovenpå en razzia torsdag og fredag, der foregik på motorvejens rastepladser ved Køge og Karlslunde samt på et par andre steder i lokalområdet.

Betjentene fangede nemlig 109 trafiksyndere. Tre af dem var fulde, en fjerde på stoffer.
14 kørte bil, selv om de havde fået frakendt kørekortet eller aldrig taget kortet.
13 havde glemt kørekortet.
På politiets liste over syndere finder man også, at:
- 40 havde ikke sikkerhedsselen på.
- Tre havde ikke spændt børn fast i sikkerhedsselen.
- 17 talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
- 10 bilister kørte rundt i biler, der havde fejl eller mangler.
- Syv biler var forkert eller slet ikke registreret.


Publiceret 22 November 2010 10:29