Kloakkerne gemte på en ubehagelig hemmelighed for de underjordiske beboere i Kongens Vænge. Foto: Colourbox

Kloakkerne gemte på en ubehagelig hemmelighed for de underjordiske beboere i Kongens Vænge. Foto: Colourbox

Rottefælde skyld i bombealarm

Forsvaret måtte køre en tur til Hillerød efter mystisk fund i kloak

Af
Tim Panduro

At man ikke gør behagelige fund, når man roder rundt i en kloak, er ikke overraskende. Men en mand, der søndag først på eftermiddagen var i gang med at rydde en kloak i Kongens Vænge i Hillerød fandt noget, der gjorde ham mere end almindeligt betænkelig: En mystisk metalkasse hængt op i ståltråd.

Manden frygtede at der var tale om en bombe, og klokken 13.42 alarmerede han politiet. Den tilkaldte patrulje turde heller ikke tage chancer, og tilkaldte forsvarets bombehold til at klare det på mere end en måde beskidte arbejde.

Eksperterne kunne efter knap et par timers arbejde konstatere, at der vitterligt var fare på færde - men hovedsageligt for områdets rotter. Metalkonstruktionen viste sig nemlig at være en rottefælde med gift til de altædende skadedyr.

Så arbejdet med at rense kloakkerne kunne fortsætte efter den dramatiske afbrydelse...

null

Publiceret 22 November 2010 10:30