Arkivfoto

Arkivfoto

Benzinrøveri:

Tankpasser måtte springe for livet

To benzintyve forsøgte i nat at køre en tankpasser ned i Køge

Af
Martin Warming

Martin Warming

To benzintyve forsøgte natten til mandag at køre en 33-årig mandlig medarbejder på Shell-tanken på Københavnsvej i Køge ned.

De to benzintyve, der kørte i hver sin bil, havde forinden tanket den ene af bilerne op og forsøgte at køre uden at betale, men da den 33-årige medarbejder konfronterede den ene af mændene, gassede han op og kørte direkte mod ham.

Tankpasser nåede at springe til side, men bilen ramte ham på det ene ben. Han slap heldigvis fra påkørslen med en skramme på knæet, oplyser Midt- og vestsjællands Politi.

Politiet betegner episoden som et røveri, og vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen.

De to mænd beskrives begge som etniske danskere mellem 28 og 33 år. Den ene er cirka 185 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en grøn jakke, og han kørte i en ældre grå/blå Mazda 323 stationscar med stjålne nummerplader med registreringsnummer ZJ 26 498.

Den anden mand beskrives som 180 til 185 centimeter høj, og han kørte i en ældre mørk personbil - muligvis en VW - der også har påmoteret stjålne nummerplader med registreringsnummer RY 41 548.

Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har set episoden - eller som har oplysninger om de to mænd eller de to biler.

Lokalpolitiet i Køge kan kontaktes på telefon 1-1-4.

null

Publiceret 22 November 2010 09:48