Arkivfoto.

Arkivfoto.

17-årig kvinde nikket skalle af kæresten

Ung kvinde ville ikke anmelde sin 19-årige mandlige kæreste for vold

En blot 17-årig ung kvinde blev fredag nat ved busterminalen på Jernbanevej i Helsingør udsat for et voldeligt overfald af sin to år ældre mandlige kæreste.

Det oplyser vagtchef Henrik Ejby fra Nordsjællands Politi til lokalavisen.dk

Kæresteparret var tilsyneladende blevet uenige, hvilket den 19-årige mand åbenbart mente berettigede ham til at nikke sin unge kæreste en skalle.

Ville ikke anmelde kæresten

Det voldelige optrin var blevet set af et kvindeligt vidne, som derfor alarmerede Nordsjællands Politi klokken 01.32.

En patrulje ankom tidsnok til at få fat i kraven på den 19-årige voldsmand, men mandens 17-årige kæreste ville dog ikke anmelde den 19-årige mand for vold.

Vagtchef Henrik Ejby fra Nordsjællands Politi oplyser til lokalavisen.dk, at lovgivningen dog i de senere år er blevet strammet op i forbindelse med denne slags voldssager, hvilket alligevel gjorde det muligt for Nordsjællands Politi på grundlag af den kvindelige anmelders vidneudsagn at rejse sigtelse for vold mod den 19-årige mand.

Den 19-årige blev derfor sigtet efter straffelovens paragraf 244, der omhandler vold mod andre: "Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Både det 17-årige kvindelige offer og den 19-årige voldsmand er fra lokalområdet.

null

Publiceret 27 November 2010 15:03