DNA knytter 28-årig til voldtægter af prostituerede

En 28-årig mand fra Horsens egnen er blevet anholdt for voldtægter mod prostituerede i Århus og Nordjylland

Østjyllands Politi har anholdt en 28-årig mand fra Horsensegnen for voldtægt mod en prostitueret på et bordel i Lystrup 17. oktober om aftenen, hvor en 19-årig prostitueret under trussel med pistol blev truet til at give gerningsmanden seksuelle ydelser.
Politiet fik i går svar på DNA-prøver fra gerningsstedet, som matcher den 28-årige mand. Det viser sig, at den 28-årige via DNA også kan knyttes til en voldtægt dagen forinden, lørdag 16. oktober kl. 01, i Saltum nord for Brønderslev.
Her blev en anden prostitueret pige ligeledes truet med pistol til at udføre udføre seksuelle ydelser.
Den 28-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Århus i dag kl. 12.30.
For en uge siden blev en 48-årig mand anholdt i sagen, men løsladt lige inden han skulle fremstilles i retten, og han er nu renset for mistanke, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.

null

Publiceret 30 November 2010 12:12