En 20-årig mand rykkede ud af hotel-sengen og ind i detentionen efter en våd fest på et Comwell hotel. Arkivfoto.

En 20-årig mand rykkede ud af hotel-sengen og ind i detentionen efter en våd fest på et Comwell hotel. Arkivfoto.

20-årig tjekkede ud fra luksushotel og ind på Gitterly

20-årig mand fra Ølstykke lavede ballade til fest på Comwell hotel i Snekkersten

En blot 20-årig mand, der lørdag havde været til fest på Hotel Comwell i Snekkersten, blev ud på natten temmelig højrøstet, ligesom han heller ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

Blev puttet af betjente

Det fik en af de øvrige tilstedeværende gæster på hotellet til at forsøge at dæmpe den stangstive og meget larmende ungersvend, dog uden det helt store held.

Ved 02.30-tiden lykkedes det dog med hjælp fra en tilkaldt politi-patrulje at få dæmpet manden så meget, at betjentene kunne lægge ham i seng.

Der var dog ikke gået mere end en lille times tid, så følte den 20-årige mand sig tilsyneladende lige så frisk som en havørn.

Han begav sig derfor tilbage til festen, hvor han genoptog sin støjende adfærd, som en time forinden havde ført til, at han var blevet puttet af et par politi-betjente fra Nordsjællands Politi.

Den 20-årige mand fornøjede sig nu med at kaste sten mod hotellets ruder.

Skiftede hotelseng ud med detention

Politiet blev derfor endnu engang tilkaldt til Comwell-hotellet på Nørrevej i Snekkersten, men denne gang fik den larmende ungersvend dog lov til at skifte den bløde hotelseng ud med en noget hårdere madras på gulvet i detentionen på politigården i Helsingør, hvor han sov jule-branderten ud søndag formiddag.

Det oplyser Nordsjællands Politi søndag til lokalavisen.dk

null

Publiceret 05 December 2010 13:41