Tyv truede bilejer med bus-hammer

Ung mand fængslet for røveri, hvor han blev opdaget og truede vidnet med en bus-hammer

En 21-årig mand fra Århus blev opdaget af ejeren, da han for godt en måned siden brød ind i en bil i en P-kælder på Daugbjergvej i Århus C.
Tyven slap dog væk med nogle tyvekoster ved at true bilejeren med en bus-hammer, hvorefter han stak af på en cykel.
Den 21-årige mand er nu anholdt og er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger for tyveriet, der udviklede sig til røveri, da han truede med bus-hammeren. Det oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 16 December 2010 17:00