Trussetyv bed ansat i armen

Af
Jesper Lundh

En rasende butikstyv bed en medarbejder i armen, da han tirsdag eftermiddag blev opdaget, mens han stjal undertøj og sko fra en forretning på Torvet i Frederiksværk.

Personalet forsøgte at tilbageholde tyven og hans makker indtil politiet kunne nå frem, men trussetyven gjorde modstand og bed til sidst medarbejderen i armen, så han kom fri og kunne slippe væk. Makkeren, en 39-årig mand fra Frederiksværk, blev til gengæld anholdt af politiet.

Publiceret 22 December 2010 10:03