Over 5.000 borgere hjælper nu politiet

Nordsjællands Politis SMS-tjeneste er en stor succes. Seks gange har den indtil videre været i brug

Af
Af Jacob Nielsen

Det er strømmet ind med tilmeldinger til Politiets SMS-tjeneste, som blev lanceret i Nordsjælland i starten af  november 2010. Over 5.000 borgere er nu klar til at hjælpe ordensmagten med at opklare indbrud.

Se indslag: Sådan fanger Politiet indbrudstyve med SMSer
"Vi er super tilfredse og meget glade over den interesse, der er for vores initiativ," siger politiinspektør Lisbeth Jessen fra Nordsjællands Politi.
Lisbeth Jessen var i efteråret med til at søsætte projektet, og ifølge hende viser responsen fra borgerne, at der er en bred interesse for at hjælpe Politiet med blandt andet at få bragt mængden af indbrud ned.
"Et godt eksempel er fra et af de villaindbrud, vi havde i november. Her mødte en patrulje en mand, som fortalte, at han var kommet ud fra sit hus, netop fordi han havde modtaget en SMS om, at han skulle holde øje," siger Lisbeth Jessen til Lokalavisen.dk.
I de seks tilfælde hvor SMS-kæden er blevet taget i brug, har det enten drejet sig om indbrud eller bortgåede demente. Og i alle seks tilfælde har politiet fået god respons fra offentligheden, men politiinspektøren afviser, at borgerne vil blive inddraget i eftersøgningen af for eksempel fanger på flugt, da det kan være forbundet med for stor fare at deltage i sådanne observationer.

Se indslag: Sådan fanger Politiet indbrudstyve med SMSer

Der er plads til flere endnu

Der bor omkring 500.000 mennesker i Nordsjælland, så selvom 5.000 tilmeldte må betegnes som en stor succes efter kun to måneder, så håber politiet på, at endnu flere vil tilmelde sig.
"Det er nemt at tilmelde sig, og vi har plads til alle. Jo flere tilmeldte, jo flere øjne derude," siger politiinspetør Lisbeth Jessen til Lokalavisen.dk.

Tilmeld dig her:

null

Publiceret 03 January 2011 13:52