Gert Sluth - lader forstå, at han hellere vil servicere sine kunder end de mange journalister.

Gert Sluth - lader forstå, at han hellere vil servicere sine kunder end de mange journalister.

Ryger-pub irriteret over omtale

“Jeg har ikke selv bedt om al den omtale”, siger ejeren af Center Pub, der skal i retten for at have overtrådt rygeloven

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Center Pub på Værløse Bymidte blev med et slag landskendt, da det i sidste uge kom frem, at ejeren, Gert Sluth, den 6. januar skal i retten, hvor han er tiltalt for at have overtrådt rygeforbuddet.
Historien havde ikke ligget længe på furesøavis.dk, før den blev opsnappet af Ritzau, og herefter gik det stærkt med omtale i både TV-Avisen, TV2 Lorry og andre medier.
Men skulle man dermed forledes til at tro, at det er en pubejer, der bader i mediernes spotlys, kan man godt tro om igen.
Han erklærer sig i stedet irriteret over det massive medie-opbud:
“Jeg vil bare have lov at passe mit arbejde, og det kan sgu godt være svært når man har journalister rendende hele tiden. Jeg har ikke bedt om al den omtale”, siger Gert Sluth, mens han i det stærkt tilrøgede lokale er i sit yndlings-es:
I fuld gang med at skænke fadøl og andre populære drikkevarer op for gæsterne.

Publiceret 03 January 2011 11:36