Nordsjællands Politi måtte fredag lukke en lige lovlig munter 18-års fødselsdagsfest på TimeOut i Lyngby. Arkivfoto.

Nordsjællands Politi måtte fredag lukke en lige lovlig munter 18-års fødselsdagsfest på TimeOut i Lyngby. Arkivfoto.

Fødselsdagsfest for 18-årig gik over gevind

Restauratør på baren TimeOut i Lyngby mistede overblikket over 18-års fødselsdag

Nordsjællands Politi måtte fredag nat træde til og rydde baren TimeOut på Gammel Jernbanevej i Lyngby, hvor kontrollen over en 18-års fødselsdag, der blev afholdt i barens lokaler, var løbet restauratøren af hænde.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Spiritus udskænket til mindreårige

Det var en af politiets såkaldte M.I.-patruljer, der ved 01.45-tiden kørte til baren på Gammel Jernbanevej i Lyngby, fordi restauratøren, ifølge Nordsjællands Politi, havde mistet kontrollen over begivenhederne, og derefter selv havde tilkaldt politiet.

Betjentene fra M.I.-patruljen fandt da også smadrede flasker både inde og ude foran TimeOut, da de ankom til baren på Gammel Jernbanevej.

For mange gæster i lokalerne

Der var øjensynligt også blevet serveret spiritus til nogle af de mindreårige gæster, der var mødt op til fødselsdagsfesten, og med omkring 150 gæster, var der ifølge politiet også alt for mange i lokalerne.

Politiet lukkede festen

Betjentene fra Nordsjællands Politi vurderede derfor, at det var nødvendigt at lukke festen, da den ikke længere var under restauratørens kontrol.

Gæsterne var ifølge politiet tilsyneladende forstående nok, og de forlod alle stedet i god ro og orden efter politiets anvisninger.

En M.I. patrulje er...

M.I.-patrulje står for Målrettet Indsats, og det er patruljer, der blandt andet kører rundt for at holde øje med alt, hvad der foregår i byernes natteliv.

null

Publiceret 09 January 2011 00:08