colourbox

colourbox

Skotyv bankede centervagt

En yngre mand gjorde sig til røver efter kikset tyveri

Af
Tim Panduro

En butikstyv gjorde sig onsdag eftermiddag til røver, da han kiksede med sit forehavende i Deichmann Sko i Hillerød.

Manden stjal et par kondisko i butikken, der ligger i Slotsarkadernes nye del. En ekspedient så imidlertid tyveriet og tilkaldte en 27-årig centervagt.

Vagten fik fat i tyveknægten, netop som denne var på vej ud af døren mod Christianstorv. Det fik tyven til at slå den 27-årige vagtmand i ansigtet med knyttet næve. Herefter stak tyven - der med slaget gjorde sig til røver - af til fods.

Røveren beskrives som mellem 25 og 30 år gammel, udlænding og 165-70 centimeter høj. Han er almindelig eller slankt bygget og var ubarberet. Han har mørkt, krøllet og fedtet hår og var iført en mørk Northface-jakke. Han talte engelsk med accent.

Folk, der genkender manden, kan kontakte politiet på 1-1-4.

null

Publiceret 13 January 2011 11:00