Anklager:

Drab og drabsforsøg skal give 14-16 år

Af
Af Peter Klar

Anklageren finder ingen formildende omstændigheder og kræver den 27-årige kosovoalbaner, der tidligere i dag er blevet kendt skyldig i drab og drabsforsøg på ro afghanere i Center Sandholm 7. april, idømt en samlet straf på mellem 14 og 16 års fængsel og udvisning med indrejseforbud efter endt afsoning.

Der afsiges kendelse om strafudmålingen senere i dag torsdag kl. 14.30.

"Eftersom I har valgt at kende mig skyldig, beder jeg jer om ikke at ødelægge mit liv fuldstændigt, for min ungdom er allerede ødelagt. Jeg er selvfølgelig ked af det, der er sket, men sådan var skæbnen. Jeg beder jer om at være milde", sagde kosovoalbaneren via sin tolk til dommere og nævninger.

Forsvareren argumenterede i sin procedure om strafudmålingen for en samlet straf på 10-12 år, idet han mente, at den kaotiske kampsituation i forbindelse med masseslagsmålet skal tillægges betydning i formildende retning.

Kosovoalbaneren er født og opvokset nær Kosovos hovedstad Pristina. Han kom til Danmark 25. oktober 2009 og fik 3. marts 2010 afslag på asyl i Danmark.

Han er delvist ramt af posttraumatisk stresssymptom som følge af oplevelser under borgerkrigen i Kosovo, hvor han blandt andet så sin fætter blive henrettet, men den psykiatriske anbefaling til retten er, at han er egnet til almindelig straf.

null

Publiceret 13 January 2011 12:45