Vagt truet med koben af tre røvere

En vagt overraskede tre gerningsmænd i gang med at begå indbrud

Tre mænd blev lørdag aften klokken 22.25 overrasket af en vagt, da de var i gang med at begå indbrud i et supermarked på Ringvej Syd i Viby.
For at slippe fri truede de tre mænd vagten med et koben, og det lykkedes dem at slippe fra stedet.
Vagtchef ved Østjyllands Politi, politikommissær, Paul Erik Nielsen, oplyser, at signalementet af de tre røvere er sparsomt, men hvis nogen har set eller hørt noget, hører politiet gerne fra dem på tlf.: 114
Mændene beskrives som:
Mellemøstlige af udseende
20-25 år
170-175 cm
iført sorte vinterjakker med hætte og sorte bukser
 

null

Publiceret 16 January 2011 11:15