Arkivfoto.

Arkivfoto.

Postbud stjal kundernes pakker

19-årig knaldet af politiet i aftes

Af
Jesper Lundh

Et 19-årigt postbud sidder lige nu fængslet efter at politiet i aftes anholdt ham for at stjæle pakker fra sit arbejde i Post Danmark.
Pakkerne skulle have været afleveret på forskellige adresser i Roskilde-området, men i stedet endte pc'er, gps og andre kostbare varer hjemme hos det unge postbud.
"Vi er ikke færdige med at efterforske, men det drejer sig i hvert fald om 8-10 pakker. Det kan være vi finder mere, for vi undersøger om han har mere på samvittigheden - og om han har solgt videre til andre," siger Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Det var Postdanmark, der selv anmeldte den 19-årige efter at man havde opdaget flere pakker forsvinde.
Politiets jurister vil torsdag vurdere, om den 19-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.


null

Publiceret 20 January 2011 09:23