En 27-årig kvindelig gæst på Annabells i Hillerød var så fuld at hun istedet for at bruge natklubbens toilet tissede på dansegulvet. Arkivfoto.

En 27-årig kvindelig gæst på Annabells i Hillerød var så fuld at hun istedet for at bruge natklubbens toilet tissede på dansegulvet. Arkivfoto.

Stangstiv kvinde tissede på dansegulv

Nordsjællands Politi lagde søndag morgen en sanseløst stiv kvinde til afrusning i detentionen

En beruset 27-årig kvinde tiltrak sig søndag morgen en del negativ opmærksomhed fra gæsterne på Club Annabell på Torvet i Hillerød, da hun på grund af sin brandert tilsyneladende glemte at gå på toilettet, da hun skulle tisse.

Tissede på dansegulvet

Den berusede 27-årig kvinde lod derfor vandet gå, mens hun befandt sig ude på diskotekets dansegulv.

Da diskoteks-personalet på Club Annabell i Hillerød fandt ud af, at den 27-årige kvinde havde urineret på dansegulvet, valgte man klokken 04.15 på grund af kvindens hjælpeløse tilstand at tilkalde hjælp fra Nordsjællands Politi.

Lagt til afrusning i detentionen

En patrulje kørte derfor til diskoteket på Torvet i Hillerød for at hente den berusede kvinde, som efterfølgende blev taget med på politi-gården i Hillerød.

Hun blev lagt til afrusning i detentionen, hvor hun kunne holdes under opsyn.

Det oplyser vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 13 February 2011 17:20