17-årig kvinde:

"Jeg er blevet voldtaget"

En 17-årig kvinde fra Frederikssund meldte lørdag en mandlig bekendt til politiet for at have voldtaget hende. I følge kvinden skulle det seksuelle overgreb have fundet sted tidlig lørdag morgen

Af
Af Birgitte Masson

Nordsjællands Politi er netop nu i færd med at finde ud af, hvad der er hoved og hale i en voldtægtssag som, i følge en 17-årig kvinde fra Frederikssund, skulle have fundet sted lørdag morgen klokken 06.30 hjemme på hendes bopæl.
I følge kvindens oplysninger til politiet havde hun mødt en mandlig bekendt i byen fredag aften.
De to skulle angiveligt kende hinanden fra det lokale diskotek.
Og tilsyneladende havde manden og kvinden valgt at følges sammen hjem til kvindens bopæl på Roskildevej i Frederikssund senere på natten.
Hvad der efterfølgende er sket, fra de to bekendte gik hjem til den 17-årige kvinde, til hun valgte at kontakte politiet lørdag klokken 13.06, skal politiets efterforskning nu forsøge at klarlægge.
Den 21-årige mand fra Frederikssund er efterfølgende blevet afhørt af politiet. Men i følge efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi Kenneth Støvhase er han på nuværende tidspunkt ikke sigtet for voldtægt.
"Lige nu står vi overfor, at hele sagen skal undersøges nærmere. Og flere vidner mangler også at blive kaldt ind til afhøring i sagen", siger Kenneth Støvhase til Lokalavisen.

null

Publiceret 21 February 2011 11:00