Arkivfoto.

Arkivfoto.

Taxachauffør ødelagde fartkontrol på farlig skolevej

Med vilde fagter og katastrofeblink saboterede taxachauffør vigtige trafikmålinger

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

En taxachauffør gjorde torsdag morgen sit bedste for at genere og ødelægge politiets trafikkontrol på en farlig skolevej.

Taxaen holdt med katastrofeblink, mens chaufføren med fagter advarede andre bilister om en af politiets ATK-biler (Automatisk Trafik Kontrol).

Det bizarre optrin fandt sted i Helsinge ved 08-tiden torsdag. Kontrollen var opsat efter klager over, at der blev kørt alt for stærkt på en vej, som børn skal krydse til skole, skriver netavisen Nordkysten.nu.

Taxachaufførens sabotage medførte en alvorlig overhaling fra en af lokalbetjentene, som gjorde det yderst klart for taxachaufføren, at den opførsel var utilstedelig, specielt når det gjaldt beskyttelse af skolebørnene.

Kontrollen vil blive gentaget over flere gange, og taxachaufføren har formentligt forstået budskabet om ikke at genere politiets arbejde, skriver nordkysten.nu.

null

Publiceret 24 February 2011 17:51