Foto: Carsten Belmark, fotopressen.dk.

Foto: Carsten Belmark, fotopressen.dk.

Kvinde slap ud af bil i meterhøje flammer

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

En kvinde slap med skrækken, da hendes bil pludselig brød i brand og kort efter blev opslugt af meterhøje flammer torsdag formiddag ved 11-tiden på Nørrevænget i Værløse.

Lokalavisen forograf på stedet oplyser, at en håndværker, der tilfældigvis kom forbi, ilede kvinden til undsætning, inden Falck kom til og slukkede den voldsomme brand. Kvinden slap uskadt, men chokeret fra uheldet, oplyser fotografen.

Bilen udbrændte totalt på Nørrevænget ved nummer 11.

Falck oplyser, at indsatsleder og et slukningskøretøj var fremme ved den brændende bil klokken 11.10. Branden i bilen var slukket klokken 11.56.

Branden opstod af endnu ukendte årsager. Et vidne siger, at kvinden kom kørende og pludselig standsede bilen. Da hun var kommet ud af bilen, begyndte den at rulle bagud, mens flammerne tog fat. Bilen rullede cirka 100 meter bagud og stod i lys lue.


null

Publiceret 03 March 2011 13:49