Tre libyske mænd står til udvisning efter deres happening lørdag eftermiddag, hvor de for en stund forvandlede et Gadaffi-ejet hus til et kulturhus, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto.

Tre libyske mænd står til udvisning efter deres happening lørdag eftermiddag, hvor de for en stund forvandlede et Gadaffi-ejet hus til et kulturhus, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto.

Forsvundet asylansøger bag Gadaffi-protest

En af fire libyere der lørdag besatte libysk-ejet hus i Jægersborg var forsvundet asylansøger fra Sandholmlejren

En af de fire libyske mænd, der lørdag kortvarigt besatte et libysk-ejet hus i Jægersborg, viste sig at være en forsvunden asylansøger fra Sandholmlejren ved Birkerød, hvorfra han tilsyneladende har været forsvundet i længere tid, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse

De fire libyske mænd, der lørdag blev anholdt efter at have besat det libysk-ejede hus på Soløsevej i Gentofte, har været detentionsanbragt under den indledende sagsbehandling, hvorefter den ene af mændene, der har opholdstilladelse i Danmark, blev løsladt, mens de tre øvrige forblev i politiets varetægt.

Og der skal de tre libyere foreløbigt opholde sig, indtil Udlændingestyrelsen træffer en afgørelse om deres videre skæbne, der kan ende med, at de alle tre bliver udvist af landet.

Hus-besættelsen lørdag

Mændene er blevet sigtet for ulovlig indtrængen og husfredskrænkelse, efter de lørdag eftermiddag havde tiltvunget sig adgang til den libyske repræsentations hus på Soløsevej i Gentofte.

Ansatte fra den libyske repræsentation i Danmark bad derfor klokken 16.15 lørdag eftermiddag politiet om hjælp til at få fjernet de fire hus-besættere.

I første omgang forsøgte politiet at overtale de fire libyske besættere til at forlade huset, hvilket ikke lykkedes, og betjentene fik derfor overbragt en nøgle af den libyske repræsentation, som skaffede politiet adgang til huset via en bagdør.

Fire libyere anholdt

Inde i huset kunne politiet derefter anholde fire libyske mænd på henholdsvis 23-, 32-, 34- og 37 år, hvilket ifølge vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi forløb ganske fredeligt.

Det drejer sig om en 23-årig mand, som er libysk asylansøger i Sverige, en 37-årig mand med opholdstilladelse i Danmark, en 34-årig libyer, der er her som turist, og så den forsvundne 32-årige asylansøger fra Sandholmlejren.

Det oplyser Nordsjællands Politi søndag til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 13 March 2011 19:33