En påsat ildebrand på Mosegaarden, der ejes af Furesø Museer, betød at en mindre del af taget gik op i røg.

En påsat ildebrand på Mosegaarden, der ejes af Furesø Museer, betød at en mindre del af taget gik op i røg.

Gerningsmand stak ild på Mosegaarden

Branden var formentlig påsat da en del af taget på Furesø Museers "Mosegaarden" lørdag nat gik op i røg

Det var formentlig en påsat brand, der natten til lørdag satte fut i et stykke af taget på Mosegaarden på Skovgaards Allé i Værløse.

Branden hurtigt slukket

En foreløbig ukendt gerningsmand havde startet en mindre ildebrand på ydersiden af den ene mur på museet, og ilden bredte sig kort efter til tagkonstruktionen, hvor et stykke på cirka 2 x 3 meter af det stråtækte tag gik op i røg.

Der blev slået alarm til Falck klokken 01.04, og det lykkedes hurtigt for brandfolkene at få ilden under kontrol, før den bredte sig til hele taget.

Brugte brændbar vædske

Da politiet efterfølgende undersøgte brandstedet, fandt man en tom beholder, med rester af en brændbar vædske, som politiet formoder har været anvendt ved ildspåsættelsen.

Tekniske undersøgelser i den kommende uge, skal fastslå den egentlige brandårsag, oplyser Nordsjællands Politi til Furesø Avis, men politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har været sent ude lørdag nat.

Henvendelse til Nordsjællands Politi på telefon: 114.

null

Publiceret 13 March 2011 20:29