En sortklædt østeuropæisk indbrudstyv forsøgte indbrud på Poppelhaven i Værløse, desværre for manden hos en betjent der havde fridag, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto.

En sortklædt østeuropæisk indbrudstyv forsøgte indbrud på Poppelhaven i Værløse, desværre for manden hos en betjent der havde fridag, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto.

Tyv brød ind hos politimand på fridag

41-årig østeuropæisk indbrudstyv brød ind hos genboen der viste sig at være politimand

En 41-årig østeuropæisk mand, bosiddende i Værløse, forsøgte fredag morgen ved 06.30-tiden at bryde ind hos en af genboerne på Poppelhaven i Værløse, men uheldigvis for gerningsmanden var genboen politimand, som ovenikøbet havde fået fredagen fri.

Blev taget på fersk gerning

En 41-årig indbrudstyv af østeuropæisk afstamning var fredag morgen mindre heldig, da han udvalgte sig en villa at bryde ind i.

Huset på Poppelhaven i Værløse var nemlig beboet af en politi-tjenestemand fra Nordsjællands Politi, som ovenikøbet havde fri på dagen, hvor den 41-årige havde udset sig huset som mål for et indbrud.

Den 41-årige gerningsmand nåede således knapt nok at få aflistet en af ruderne ind til villaen, førend politimanden på sin fridag kunne lægge hånden på den 41-årige tyvs skulder, og anholde manden for indbrudsforsøg.

Erkendte indbrudsforsøget

Betjenten tilkaldte klokken 06.37 et par af sine kollegaer, der herefter overtog sagen, der allerede var fuldt opklaret, da patruljevognen kom for at hente den 41-årige.

Gerningsmanden havde nemlig i ventetiden erkendt indbrudsforsøget overfor den politi-betjent, hvis hus han havde forsøgt at bryde ind i.

Rykkede direkte i fængsel

Den ikke særligt opmærksomme indbrudstyv, blev kort efter fremstillet for Retten, hvor han blev idømt en straksdom på ialt fire måneders fængsel, oplyser Nordsjællands Politi lørdag til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 13 March 2011 00:10