Mårhunden når en længde på 50-60 cm med en hale på 18 cm og vejer 7,5 kg. I Danmark regnes den for en invasiv art, og der er risiko for at den kan udkonkurre hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling.

Mårhunden når en længde på 50-60 cm med en hale på 18 cm og vejer 7,5 kg. I Danmark regnes den for en invasiv art, og der er risiko for at den kan udkonkurre hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling.

Frygtet mårhund i blodig kamp med familiehund

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

En mårhund har angiveligt været på spil i Bagsværd nord for København. En villaejer og tidligere jæger er sikker på, at det var en mårhund, han så i nærkamp med famliens hund i sit hus.

"Efter alt at dømme, er observationen god nok," siger Carsten Riis-Olesen fra Danmarks Jægerforbund, der har været i telefonisk kontakt med villaejeren, som selv har en fortid som jæger.

Mårhunden havde rumsteret rundt i haven et stykke tid, hvorefter den forvildede sig ind i huset. Her kom den i nærkamp med familiens jagthund. På de hvide vægge er der tydelige blodspor.

På den stille villavej Mosekæret i Bagsværd fik familien sig noget af en overraskelse, da mårhunden lige pludselig stod inde i huset.

"Sådan et dyr havde vi aldrig set før, men vi fandt hurtigt ud af, at det passer med de mange fotos af mårhunde, der var været i medierne i den seneste tid. Og efter at have googlet mårhunden, og læst om dens adfærd og bevægelsesmønster, var vi ikke i tvivl om, at vi havde gjort en observation ud over det sædvanlige," fortæller Bjarne Højlund til Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.

"Vi ærgrer os bare over, at vi ikke nåede at fange den, siger han.

Han kontaktede derefter Jægerforbundets presserådgiver, og i løbet af kort tid kom han også i kontakt med Jægerforbundets forskningschef, der mener, at observationen er absolut troværdig.

Det er hermed første gang, at der er indløbet en troværdig melding på mårhund på Sjælland.

 
 

Mårhund

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er et dyr i hundefamilien. Denne art er den eneste i slægten Nyctereutes. Den når en længde på 50-60 cm med en hale på 18 cm og vejer 7,5 kg. I Danmark regnes den for en invasiv art, og der er risiko for at den kan udkonkurre hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Dens gode jagtegenskaber gør den ligeledes til en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr. Mårhunden kan være bærer af rabies, men også af den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Ydermere er der risiko for spredning af parasitter til hjemmehørende vildt. Dens indflydelse på naturens økosystem og risicien for overførsel af parasiter til mennesker, gør den derfor uønsket i dansk natur. Mårhunden lever i det østlige Europa og i store dele af Asien. I Danmark er den observeret på lokaliteter i Jylland og på Fyn.

Publiceret 14 March 2011 09:46