Privatfoto.

Privatfoto.

Kidnappet hund hjemme hos 12-årige Sille

Sille er lykkelig efter at bortførte Maxi kom hjem

Af
Jesper Lundh

12-årige Sille Rossen fra Roskilde var lykkelig, da hun efter to en halv måned genså sin bortførte Chiahuahua, Maxi, på en mørk parkeringsplads midt i februar i år.
Nu risikerer hun til gengæld at måtte undvære sin far i en periode, hvis han bliver fængslet for at hænge sin ekskæreste ud som 'hundenapper' på nettet. Det skriver Roskilde Avis.
Listetyv
Bortførslen skete i december, da gerningsmanden smadrede et vindue i soveværelset i Silles hjem, snuppede hunden og forsvandt igen.
Jens Rossen har hele tiden haft en ekskæreste mistænkt for at have snuppet hunden - og mistanken var så stærk, at han på nettet hævdede, at hun stod bag kidnapningen. Det har fået eks-kæresten til at anmelde Jens Rossen for personforfølgelse.
Politiet er ikke færdig med at efterforske sagen, men Jens Rossen mener stadig, det er ekskæresten, der står bag hundenapningen. Blandt andet fordi han i februar fik han fire henvendelser fra personer, der alle fortalte, at de havde set hende med hunden. Den ene var fra ekskærestens mor.
Mistanken bestyrkes af at Jens og Sille fik hunden tilbage fra en af eks-kærestens venner, som krævede 10.000 i løsesum.
Fortryder intet
Selvom Jens Rossen risikerer at komme i fængsel, fortryder han ikke, at han har hængt eksen ud som hundenapper.
"Det er hende, der skal leve med, at hun har ødelagt så meget for min familie, og at mange nu vil se skævt til hende," siger han til Roskilde Avis.

null

Publiceret 16 March 2011 12:38