Arkivfoto.

Arkivfoto.

Desperat mand ville springe fra fængsels-tag

Drama i dansk fængsel onsdag eftermiddag

Af
Martin Warming

Jesper Lundh

Martin Warming

En marokkansk asylansøger klatrede onsdag eftermiddag op på et tag i Ellebæk-fængslet ved Sandholmlejren og truede med at springe ud.

Manden klatrede op på taget ved 13-tiden, og han medbragte blandt andet to barber-blade, oplyser vagtchef Dan Houtved fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Både politiet og redningsmandskab fra Falck i Allerød blev kaldt til lejren, men der blev heldigvis ikke brug for deres hjælp. Manden klatrede nemlig frivilligt ned fra taget igen omkring klokken 15.30.

"Vi kender ham udmærket i forvejen. I sidste uge klatrede han også op på taget og truede med at springe ud. Han har vist siddet i fængslet et stykke tid, og som jeg har forstået det, så synes han, at det er lidt usigtsløst, og det er formentlig derfor, han gør det," siger vagtchefen.

Ellebæk er et lukket fængsel til fanger, der er fængslet efter udlændingelovens regler. De indsatte er som udgangspunkt asylansøgere, som ikke placeres sammen med kriminelle indsatte.

De indsatte er ikke låst inde i celler, men kan frit bevæge sig rundt på afdelingen, oplyser fængslet på sin hjemmeside.

null

Publiceret 23 March 2011 15:49