En 26-årig kvinde brugte alle våben, da hun blev bedt om at skrue ned for musikken. Hun bed, slog og svinede politibetjente verbalt til. Arkivfoto.

En 26-årig kvinde brugte alle våben, da hun blev bedt om at skrue ned for musikken. Hun bed, slog og svinede politibetjente verbalt til. Arkivfoto.

Festabe bed sin nabo i storetåen

Voldelig 26-årig kvinde sigtet for vold

En 26-årig kvinde fra Solrød Strand havde tilsyneladende så godt gang i en fest torsdag aften, at hun ikke brød sig om at blive forstyrret.
Da en 51-årig kvindelig nabo brokkede sig over den høje musik fra den 26-åriges lejlighed, blev hun så sur, at hun slog den 51-årige med en ølflaske. Under den tumult, der opstod, bed hun også den 51-årige i storetåen.
Kort tid efter kom politiet til stedet, og de fandt god grund til at sende den 26-årige en tur i detentionen. Inden da skulle hun dog lige fragtes til politistationen - under voldsomme protester - og betjentene i bilen blev overdænget med eder og forbandelser. Derfor lyder sigtelsen mod den 26-årige ikke bare på vold, men også på "fornærmelig tiltale" overfor politiet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiets jurister vil vurdere, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør eller om hun først senere skal i retten.

null

Publiceret 25 March 2011 08:57