En fuld svensker blev fredag i Helsingør anholdt to gange på 12 timer for fuldskab, oplyser Nordsjællands Politi.

En fuld svensker blev fredag i Helsingør anholdt to gange på 12 timer for fuldskab, oplyser Nordsjællands Politi.

Svensker anholdt for druk to gange på 12 timer

En 48-årig svensk mand blev fredag i Helsingør anholdt to gange for fuldskab

Først generede en noget beruset 48-årig svensk mand fredag formiddag adskillige personer på Stengade i Helsingør, og blev smidt i detentionen til afkøling, men det afskrækkede åbenbart ikke manden, der senere på fredagen blev anholdt endnu engang for fuldskab.

Anholdt to gange på 12 timer

Den berusede 48-årig svenske mand blev anholdt første gang fredag formiddag, efter han i sin formiddags-brandert havde optrådt støjende på Stengade i Helsingør, hvor han generede tilfældige forbipasserende mennesker.

Nordsjællands Politi blev tilkaldt, og manden blev anholdt klokken 10.43, og han måtte derefter en tur i detentionen på Helsingør Politi-station, hvor han blev anbragt til afkøling.

Fortsatte drikkeriet efter løsladelsen

Den 48-årige svensker blev løsladt ud på eftermiddagen ved 15-tiden, men tilsyneladende havde manden ikke fået slukket tørsten endnu, så han fortsatte med drikkeriet.

Til sidst var manden blevet så fuld, at han ikke længere kunne tage vare på sig selv, oplyser vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Manden blev ved 23-tiden fredag aften fundet liggende sanseløst beruset på en bænk lige ved politi-gården i Helsingør.

Anholdt for anden gang

Han blev derfor endnu engang taget med, og fik derefter en overnatning i detentionen på Helsingør Politi-station, hvor han endnu lørdag formiddag sov brandert ud.

Den tørstige 48-årige svensker vil blive løsladt i løbet af lørdagen, når han kommer til sig selv igen, oplyser vagtchefen til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 09 April 2011 11:54