Se billeder og video:

Hvem er kæmperøveren?

En to meter høj mand har røvet endnu en Irma-butik

Af
Martin Warming

Martin Warming

En to meter høj røver havde is i maven, da han tirsdag formiddag begik et røveri mod Irma på Kongevejen i Virum.

Røveriet fandt sted kort efter klokken ni, da den to meter høje mand truede personalet med en kniv og samlede dem i et baglokale. Røveren ventede i cirka 10-12 minutter til tidslåsen var slået fra på pengeskabet, og herefter tvang han personalet til at åbne det og stjal op mod 60.000 kroner.

Klik her og se overvågningsvideoen fra Irma af kæmperøveren

Røveren tvang personalet til at lukke sig ud af bagindgangen, hvorefter han flygtede fra stedet i ukendt retning. Politiet har imidlertid så gode billeder af røveren, at han snart vil være fanget, vurderer Jørn Runge fra Nordsjællands Politi.
"Han var ikke maskeret, og der er så tydelige billeder af ham, at der må være nogen, der kender ham. Det er lidt ligesom at være i biografen," siger han til Lokalavisen.dk.

Klik her og se overvågningsvideoen fra Irma af kæmperøveren


Manden beskrives som cirka to meter høj med mørkeblondt, kortklippet hår. Han var iført en lilla hættetrøje med lynlås foran, beige bukser, sorte sko, mørke handsker med lyse håndflader og han medbragte en Irma-pose til udbyttet og en kniv.

Politiet mener, at manden er identisk med den røver, der den 12. april bagbandt en ansat og to kunder i Irma på Trørødvej i Søllerød.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 49 27 14 48 eller 1-1-4.

null

Publiceret 27 April 2011 12:48