Knivslagsmål:

Stukket i nakke, lyske og arm

To unge mænd blev stukket med kniv i nakke, lyske og armen uden for Bazar Vest i Brabrand

Opdateret fredag klokken 16:30
To mænd på 22 og 23 år blev torsdag eftermiddag stukket med kniv under et slagsmål med tre andre unge mænd udenfor Bazar Vest i Brabrand.
Den ene blev stukket i nakke og lyske og den anden i armen, men de var ikke i livsfare og blev udskrevet efter behandling på skadestuen, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet var fremme ved basaren få minutter efter overfaldet, og vidner kunne beskrive de tre gerningsmænd og den bil, de havde forladt stedet i. Kort efter blev bilen med de tre mænd standset ud for City Vest.
De tre gerningsmænd på 18, 19 og 22 år er sigtet for kvalificeret vold. Mændene på 18 og 22 år blev løsladt efter afhøring, mens den 19-årige fredag blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 26. maj.

Publiceret 29 April 2011 16:30