Den Automatiske Trafik Kontrol i daglig tale kaldet en ATK´er, snuppede en pæn bid af fartsynderne i årets påsketrafik, oplyser Rigspolitiet. Arkivfoto

Den Automatiske Trafik Kontrol i daglig tale kaldet en ATK´er, snuppede en pæn bid af fartsynderne i årets påsketrafik, oplyser Rigspolitiet. Arkivfoto

Årets påsketrafik kørte alt for stærkt

Mange trafikanter valgte i påsken at se stort på færdselsloven da familien skulle besøges

Rigspolitiet har netop offentliggjort tallene for 2011-påskens landsdækkende hastighedsrazzia, og resultatet må siges at være temmelig nedslående læsning:
Flere hastighedsovertrædelser, flere betingede frakendelser af kørekortet og, ikke mindst, flere ikke fastspændte børn i bilerne.

Stigning trods 2.100 færre standsede biler
Resultatet er så meget desto mere nedslående, da stigningen er fremkommet på baggrund af, at politiet under dette års razzia standsede 2.100 færre biler i forhold til påsken 2010.

Helt præcist blev 8.180 biler standset i påsken 2011 mod 10.280 biler året før, oplyser politiet.
Ud af de 8.180 bilister der blev standset i påskerazziaen 2011, fik 154 en betinget frakendelse af kørekortet på grund af for høj hastighed.

Der var et fald i antallet af hastighedsovertrædelser på de danske motorveje fra ialt 629 i påsken 2010 til ialt 549 i 2011.

Flere havde husket selen
Der var dog også lyspunkter i dette års påskerazzia, da flere personer havde husket at spænde sikkerheds-selen, før køreturen i bilen begyndte.

I påsken 2010 blev 403 bilister knaldet for kørsel uden sikkerheds-sele, mens det samlede antal der kørte uden sele i påsken 2011 endte på 304 bilister.

Glædeligt, da tallet for 2011 netop blev opgjort på baggrund af 2.100 færre standsede biler i forhold til påsken 2010.

Desværre steg antallet af børn, der ikke sad fastspændt med den livsvigtige sikkerheds-sele, fra 15 børn i påsken 2010 til 26 børn i påsken 2011, oplyser Rigspolitiet. 

Færre spritbilister standset i fartkontrol
I den målrettede hastighedskampagne, der løb af stablen landet over i perioden fra den 18.-25. april 2011, afsløredes også 59 spritbilister mod 78 påvirkede bilister året før.
Udenfor hastighedskontrollerne standsede man også en del påskebranderter, og her faldt det samlede antal påvirkede bilister øjensynligt fra ialt 407 spritbilister i 2010, til "blot" 304 bilister, der kørte under indflydelse af alkohol i påsken 2011.

28 spritbilister indblandet i trafikuheld
Ialt 28 ud af de 304 påvirkede bilister i 2011 blev opdaget, fordi de enten selv forårsagede-, eller på anden måde blev impliceret i trafikulykker.

Sidste år landede ulykkestallet for påskebranderter impliceret i trafikuheld på 57 bilister.

ATK´ere nappede 3.000 fartsyndere
Af de ialt 5.331 hastighedsovertrædelser i påsketrafikken 2011, blev 3.075 af de hurtigtkørende bilister snuppet i en såkaldt Automatisk Trafik Kontrol, også kaldet ATK i daglig tale, oplyser Rigspolitiet til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 01 May 2011 02:11